Skip to main content Skip to footer

Sygdom og aflyst undervisning

I tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, er det vigtigt at ringe afbud til elevens lærer fra morgenstunden. Hvis det ikke er muligt at få fat på læreren, kan der gives besked til Musikskolens kontor.
Der gives ikke refusion eller erstatningsundervisning i tilfælde af, at eleven ikke kan komme til sin undervisning.

Hvis læreren er syg eller af anden grund må aflyse, bliver undervisningen aflyst fra Musikskolens kontor om formiddagen via mobiltelefon (sms) samt mail direkte til elever og forældre.

VIGTIGT - VED TILMELDING OPLYS HVILKE MOBILNUMRE I ØNSKER VI SKAL SENDE TIL.

Skal der betales for aflyst undervisning?

Aflyser Musikskolen instrumentalundervisning mere end 2 gange pr. sæson refunderes elevbetalingen fra og med 3. aflysning, dog ikke de første to aflysninger og kun beløb over kr. 250,-.

Den almindelige undervisning kan i perioder blive erstattet af større projekter eller deltagelse i koncerter.

Aflysning af Sang, leg og bevægelse og Babyrytmik – fra 2. gang gives erstatningsundervisning eller refusion.

Aflysning af Musikværksted og andre hold – fra 3. gang gives erstatningsundervisning eller refusion, dog ikke de første to aflysninger og kun beløb over kr. 250,-.

Aflysning af Institutioner og dagpleje – så vidt muligt gives erstatningsundervisning.

OBS! Evt. refusion udbetales i slutningen af sæsonen (slut juni) til NemKonto.